Spin 360 (Torsdag eftermiddag) – 60min
Instruktør: Morten Tillitz
Hvis du er til lidt anderledes spinning, så er Spin 360 lige noget for dig. Quizzer , terninglege og andre sjove indslag er med til at gøre denne time helt unik. Jeg lægger vægt på, at alle kan være med og samtidig får du mulighed for at komme med ønsker til musik og øvelser fra gang til gang. God stemning er også et nøgleord, da det skal være en fornøjelse at sidde med på disse timer. Dertil betyder musik alt, hvor kunstnere tæller alt fra Dolly Parton og Joe Cocker til Volbeat og DAD.
Timen er typisk bygget op med en gang opvarmning på 12-15min og så efterfølgende to blokke på ca. 13-17 min, hvor vi kommer helt op i den høje pulszone.
Så hvad enten du er til at køre en time for sjov eller vil presses til det yderste, så er begge ting muligt.
Timen kræver ikke, at du har kørt spinning før, men jeg vil anbefale at nybegynderen besøger vores begynderhold inden.
Instruktør: Jeanett og Lars
Spin Endurance er en spinning time med fokus på optimering af din kondition, udholdenhed og kalorieforbrænding.
Efter 12-15 minutters opvarmning vil der blive kørt både lange, seje udholdenhedsprægede blokke og korte intensive intervaller. Udgangspunktet for både de lange og korte intervaller og blokke, er den helt subjektive opfattelse af hvor hårdt det er. Pulsuret er en rigtig god "sparringspartner" på denne time, men må ikke forveksles med Spin Puls.
Vi lægger stor vægt på at guide den enkelte deltager gennem timen, men vi kører som ét stort hold, hvor vi skiftevis presser og hjælper hinanden.
Med fokus på optimal forbrænding, skal vi stadig grine og have det skægt undervejs! Musikken er et vigtigt element på timen og vil variere meget.
Både nybegynderen og den garvede landevejsrytter vil blive udfordret på denne time,- alle kan være med, men nybegynderen anbefales at køre mindst et par Begynder timer, inden der prøves kræfter med Spin Endurance.
Med venlig hilsen
Jeanett og Lars