August 2010


Bær – Bedre end slik!

Sundere fås det ikke næsten ikke…

Stort set alle former for bær er spring fyldt med utallige sunde kilder som fx antioxidanter som nedbryder de såkaldte frie radikaler i din krop. Cigaretrøg, stress samt fed kost er faktorer som kan fremme dannelse af de frie radikaler.  De fri radikaler kan skabe ravage og ustabilitet i din krop. Derfor kan du bl.a. ved hjælp af antioxidanterne være med til at forebygge og bekæmpe synderne.

Ydermere er bær en ideel spise såvel i forhold til dit kolesteroltal som blodtryk.

Gør derfor bær til en fast del af din kost. Anbefalelsesværdigt er at du spiser 150 g hver eneste dag. Sommeren er over os og butikker, grønttorv, vejsideboder mm er fyldt op med jordbær, hindbær, solbær mm. Det kræver ikke meget af dig at nå de 150g bær om dagen. Kom dem på dit morgenmåltid; yoghurt og/eller havregryn, i salater og som ingrediens i din hjemmelavede smoothie. Nemt er det også at spise de sunde bær som alternativ til slik, chokolade og andre ulødige snacks. Brug frisk såvel som frosne bær – der er ingen undskyldning for at lade være!

Se fx månedens opskrift - nemt og lækkert:


Bær isbombe

Opskrift til 2-3 glas, alt efter størrelse.

1 dl. frosne jordbær

1 dl. frosne hindbær

1 dl. frosne blåbær

½ banan i stykker

1 dl. mælk eller soyadrik

1 dl. yoghurt naturel

½-1 tsk. Honning

 

Blend alt godt sammen og server i glas!

 

Super sund til en dejlig sommeraften!

 

Tips: På frost finder du også ”Bærsymfoni” som er en ideel blanding til brug i denne opskrift.