Proteiner – Kroppens byggesten!
Glem ikke proteinerne - Protein har afgørende betydning for dine musklers genopbygning og vækst. Alle former for træning nedbryder dit muskelvæv i større eller mindre grad, der derfor efter endt træning, skal reetableres.
Forudsætningen for en effektiv genopbygning af dit nedbrudte muskelvæv er at du indtager proteinrige fødevarer.
Gode proteinkilder finder du bl.a. i magert kød, fisk, magre mejeriprodukter samt bønner og linser.
Det er ikke kun i forbindelse med styrketræning at du har brug for protein efter endt træning. Stort set alle former for fysisk aktivitet øger dit behov for protein betydeligt.
Månedens opskrift giver et godt bud på et nemt og hurtigt proteinrigt aftensmåltid.
Tortillas med bønner og avocado
Nemmere bliver det ikke…
Ingredienser til 2 personer:
1 ds. kidneybønner
(fyldt med proteiner)
1 avocado
(fyldt med sunde fedtsyrer)
1 bk. cherrytomater
4 tortillias
(gerne de grove af slagsen – får i større supermarkeder)
Olivenolie
Citronsaft
Salt & peber
100 g. revet mager ost (max. 15g fedt/100g)
Tilbehør:
Babyspinat eller andet bladgrønt
1 stor reven gulerod
Fintsnittet spidskål
(fyldt med mættende kostfibre)
Tilberedning:
Sæt ovnen på 225 grader.
Afdryp bønnerne. Vend med lidt olie og citronsaft og smag til med salt og peber.
Fordel bønnerne på tortillas.
Hak avocado og tomat og fordel over bønnerne. Drys igen med salt og peber.
Rul tortillas sammen og læg i et ildfast fad. Drys ost over og gratiner midt i ovnen i 15 minutter.
Server med råkostsalat.
TIP!Snit to fed hvidløg og svits på panden. Drys over avocado og tomat før tortillaen rulles sammen.
Kog evt. en lille portion brune ris og bland sammen med bønner, tomat og avocado.

